Haver og parker
Den Japanske Have ligger 5 km fra Herning.Butik med japanske gaveartikler. Artikler til haven - herunder også planter - blomsterdekorationer.
Haver og parker
Her er stedet for den næste udflugt
Velegnet for familier, grupper og handicappede - både ude og inde.
24.000 m2 havedrøm du kan glæde dig til. Her findes blomsterpartier opdelt i farvefelter, vandområder, grønne oaser, rosenlysthus og overalt stier til hyggekroge, hvor du ugenert kan slappe af med medbragt mad.
Glæd dig også til:
Smukke stensætninger af kampesten,
knap 1000 rhododendron og azalea, "Sansehave" med bl.a. hundredevis af engelske og historiske roser, landets største clematis samling med godt 300 forskellige. Liljer, stauder, sommerblomster, labyrint, sjældne træer og buske.
Som noget nyt i 2008 kommer "Håbets Have" ind som en del af helheden.
Kaffestue og butik.
Medbragt mad må nydes i haven.
Hunde ingen adgang!
Entre:
Voksne 50 kr.
65+: 45 kr.
Børn 10-13 år 15 kr.
Børn under 10 år gratis adgang
Haver og parker
Haven indeholder en samling af Henry Heerups skulpturer, der er integreret smukt i denne lille grønne plet.
Der er opsat bænke omkring vandbassinet, i blomsterhaven og ud mod Torvegade.
Her kan lyden af springvandet, duften af blomsterne og byens puls nydes.
Det er en have hvor der er lagt vægt på det rolige og afstemte. Heerups Have er ikke så stor, men ganske fredfyldt.
Haven er ind i mellem ramme om folkedanseroptræden og jazzmusik.
Det er muligt at færdes med kørestol overalt i parken.
Haver og parker
Fransk anlagt have
Haver og parker
Holstebro Lystanlæg
Lystanlægget er byens centrale, grønne område, et yndet samlingssted gennem generationer.
Stierne gør det let at komme rundt og opleve de forskellige naturtyper, som spænder lige fra det flotte bed med sommerblomster, over søen og de skrånende plæner til den mere "vilde" del med elle- og birketræssump.
Med lyden af det brusende vand tiltrækker fisketrappen sig opmærksomhed, og blandingen af de åbne græsarealer, beplantningerne og de træbevoksede skråninger langs bækken giver fine betingelser for et varieret dyreliv.
Rummeligheden og frodigheden skaber en fornemmelse af fred og ro, men danner samtidig rammer for et aktivt friluftsliv i en af byens grønne glæder.
Haver og parker

Nordens største blomsterpark beliggende i og ved det naturskønne Legind Bjerge syd for Nykøbing. I parken kan man se på langt over 1 mio. farvestrålende sommerblomster, kaktusser, palmer, roser m.m. Desuden sommerfugleland terrarium, fuglezoo og yngelplejecenter. I parken findes der Legeland for børn med ponyer, minibåde, minibiler, krokodilleracer, rutschebane, nybyggerfort, piratskib m.m. Alt i Legelandet er gratis, når entreen til parken er betalt.
I den nederste del af blomsterparken finder du "H.C. Andersens eventyrhave". Her støder du på de kendte eventyr - delvist lavet af blomster. Hele eventyrhaven er beplantet med stauder, og du kan endda være heldig at møde selveste "H.C. Andersen". 4D biograf, hvor du i løbet af året kan se forskellige film.
SE PRISER OG ÅBNINGSTIDER FRA 1/5-27/6 & 11/8-19/10 PÅ WWW.JESPERHUS.DK
Alle billetter kan gratis laves til sæsonkort.
Ansatte hjælpere til den handicappede får fribillet til parken.
Pensionister (fra 60 år) betaler børnepris.
Haver og parker

Laubjergs Rosenhave
Arne Kronborg skrev søndag d. 27. juli 2003 i Jydske Vestkysten:
Selv med alle sanser beredt og hastigheden under den tilladte kan man nemt køre gennem landsbyen No, en lille halv snes kilometer øst for Ringkøbing, uden at opdage den. De få huse gør ikke megen væsen af sig og ser ud som om, det har været sådan længe. Kragerne er vendt for længst, og mågerne, der med lidt medvind kunne nå herind på et par minutter, gider ikke. Der er kun en halv snes kilometer til Vestkysten, for ikke at tale om en smuttur fra fjorden, men her er ikke noget at komme efter. Kornet står tæt og godt, læhegnene er blandede af løvtræarter, og træerne står oprejst. Uanset i hvilket retning man bevæger sig herfra, vil livet tage til. Trafikken, larmen, mennesketallet. Men herude i stilheden ligger en af landets fineste rosenparker. 4000 roser i 200 sorter på 10.000 kvadratmeter. I privat eje og uden anden offentlig bevågenhed end skiltene, der ved hovedvejen fra Herning og landevejen til Holstebro og Skjern viser til Laubjergs Rosenhave.
Der er åbent mandag – fredag 9-17, lørdag 9-17, søndag 10-15.
Toilet
Handicapvenlig
Haver og parker
Tambours Have er resultatet af en naturelskers lyst til at samle planter fra alle klodens hjørner og se dem vokse i egen have. Ganske vist har det danske klima ikke tilladt omplantning af tropeskov, men det er lykkedes at få spændende planter selv fra varmere himmelstrøg til at slå rod og indrette sig efter engelsk, tysk og nordisk havetradition.
Haver og parker
178 ha. varieret skov, park og natur midt i byen, med et veludviklet stinet.
Det er en fornøjelse at gå gennem den åbne løvskov, lege på legepladsen, gå langs de små søer og kigge på dyrehaven på vej op mod naturskoven.
Der er klippede græsarealer til boldspil eller solbadning.
Store engarealer afgræsses af skotsk højlandskvæg, og fuglene kan studeres fra fugletårnet.
Faciliteter:
Legepladser, boldbaner, fælled, dyrehave med sikahjorte, cirkusplads, borde/bænke og toiletter.
Handicapvenlig: Ja, der er anlagt stiramper i stedet for trapper.
Der er et handicaptoilet.
Om sommeren er parken rammen om Vestkystløbet, friluftskoncerter, cirkus, teater og 1. maj-optog.
Birkelev Naturkunst
Haver og parker
Christiansgave stadspark
Haver og parker
De Geometriske Haver
Haver og parker
Haven i Dalsgård
Haver og parker
Haven i Hune
Haver og parker
Henriette's Have, Aabybro
Haver og parker
Kunsttorvet
Haver og parker
Skulpturparken
Haver og parker
Solbakkehaven
Haver og parker
Staudemarken, Aabybro
Haver og parker