Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård

Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård
Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård
Adresse:Fjordstræde 1
By:Doverodde 7760 Hurup Thy
Telefon:97959266
E-mail:
Website:http://www.limfjordscenter.dk
Doverodde Købmandsgård bygget i 1850erne er den bedst bevarede købmandsgård ved den vestlige del af Limfjorden. I udstillingerne i det smukt restaurerede pakhus fortælles 150 års historie om den centrale handelsplads for korn og andre landbrugsprodukter.

På øverste etage er der skiftende kunst- og kunsthåndværks-udstillinger med værker fra lokalområdet og det øvrigeNorden og et permanent center for Book Arts.

Fra det 42 m høje tårn er der en fantastisk udsigt udover Limfjorden og landet omkring den. I tårnets udstillinger kan der hentes inspiration og Information om naturen i Limfjordslandet.

Der er elevator både i tårn og pakhus, og stedet er I øvrigt meget handicapvenligt.

Limfjordscentrets naturvejleder arrangerer ture på fjorden, til den nærliggende Dover Plantage med Oldtidshøjene og Nationalpark Thy.

Der tilbydes prøveture og introkurser i havkajak, rapelling fra tårnet, limfjordssafari og limfjordsfortælling.

Cykler og tandem kan lejes, og det er muligt at overnatte i herberget eller i shelters og lave mad over bål.

I Restaurant Købmandsgården, der ligesom Limfjordscentret har EU-miljømærket Blomsten, kan der købes lækker mad fremstillet af lokalt producerede råvarer og årstidens grønsager.

Events i 2010: Book Arts Festival 13.-16. maj, Vikingemarked 3. og 4. juli, Antikmarked 7. og 8. august, Limfjordsmarkeder med lokalt producerede varer og mange aktiviteter hver onsdag i juli samt 4. august.

Fakta om museet:

  
MuseumstypeBesøgscenter, Galleri, Købmand, Museum, Naturcenter, Oplevelsescenter, Samling
Samlingernes emneDagligliv, Handel, Historie, Kulturhistorie, Kunsthåndværk
FaciliteterAktivitetsmuligheder for børn, Medbragt mad tilladt, Museumsbutik/Kiosk, Parkeringsplads for busser, Restaurant/Cafe

Antal personer for gruppepris:

  
Antal personer for gruppepris15

Handicaprelaterede oplysninger:

Parkering tæt ved indgangen på fast og jævn belægning. 1 handicapbås. Indgangsdøren er 88 cm. bred. Der er håndlister på begge sider af indvendige trapper og elevator (143x110) forefindes. Generelt god belysning og akustik. Handicaptoilet med en vendediameter på 157 cm. og opklappelige armstøtter på begge sider af WCet. Spejlet sidder ca. 1 meter over gulvet. Der findes information på lydbånd/audio guide samt tekstinformation for døve. Der er mulighed for personlig assistance og kørestol kan lånes. Der er lavet 3 shelter til overnatning, hvoraf det ene er handicapegnet.

NB. Bemærk venligst at nedenstående er baseret på brugergruppernes individuelle vurderinger og udarbejdet på baggrund af deres opfattelse af det pågældende sted. Oplysningerne er ment som en generel vejledning

TypeEgnetDelvis egnetIkke egnet
Synshandicappede Ja - -
Hørehandicappede Ja - -
Kørestolsbrugere - Ja -
Kørestolsbrugere med hjælper Ja - -

Booking

Søg et sommerhus i Vestjylland:

Overnatning

Se dine mange muligheder for overnatning i Vestjylland. Vælg typen: